Elektriker og Servicetekniker til bygningsautomatik søges ( 2 nye medarbejdere ).

(18. november 2015 12:17)

Elektriker og Servicetekniker til bygningsautomatik søges ( 2 nye medarbejdere ).

Vil du have tekniske udfordringer i en selvstændig stilling, hvor du laver spændende specialopgaver inden for bygningsautomatik for en lang række forskellige kunder?

 

Bliv en del af et erfarent firma inden for bygningsautomatik

MB Automatik ApS er et fleksibelt firma, som leverer, renoverer og servicerer bygningsautomatik. Vi er en løsningsorienteret virksomhed, hvis mål er at møde de individuelle behov og ønsker, som hver enkelt virksomhed har til deres styresystemer. En af vores helt store forcer er alsidighed, og dine kommende kollegaer er i stand til at renovere og servicere alle mærker og typer af styresystemer – vi kan hjælpe alle virksomheder. I dag tæller vi ti kollegaer. Læs mere på www.mbautomatik.dk

 

Få en alsidig hverdag med tekniske udfordringer

Som elektriker/servicetekniker løser du en lang række tekniske opgaver inden for bygningsautomatik. Opgaverne varierer i karakter, og der er mange fordelt på alt fra private kunder til store, danske virksomheder, som du håndterer specialløsninger for.  

 

Du starter typisk din dag med at køre ud hjemmefra for at besøge forskellige kunder. Du modtager de tegninger, du skal bruge fra kontoret og har mulighed for at sparre med dine kollegaer, men ellers er du på egen hånd. Fredag møder du på kontoret, hvor vi alle spiser morgenmad sammen, inden dagen fortsætter med opgaver ude i marken.

 

Bliv din egen arbejdsleder

Med stilling som elektriker/ servicetekniker hos os følger stor selvstændighed i hverdagen. En stor del af tiden er du din egen arbejdsleder, hvor du sætter dig selv i gang og søger de oplysninger, du skal bruge. Du får en spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for at dygtiggøre dig yderligere gennem unikke tekniske udfordringer og et højt teknisk niveau.

 

Erfaren elektriker/servicetekniker med godt kendskab til bygningsautomatik

·         Du er uddannet elektriker eller automatiktekniker og har ca. 5 års erfaring med bygningsautomatik

·         Du har et godt kendskab til varme- og ventilationsautomatik samt diverse styringer

·         Du har stiftet bekendtskab med opbygning af automatiktavler

·         Du kan benytte it på brugerniveau

·         Du har kørekort

 

Som person er du selvstændig og trives med at tilbringe størstedelen af din tid ude hos dine kunder. Du er derfor udadvendt og har et højt kunde-fokus, og så trives du med at blive udfordret fagligt i din hverdag.

 

Vil du selvstændigt løse spændende opgaver?

Send dit CV og en ansøgning til mb@mbautomatik.dk senest d. xx. Oktober 2015. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte xxx på telefon xx xx xx xx. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Til forside
 
Tekniq
Regin
 
Vil du have tekniske udfordringer i en selvstændig stilling, hvor du laver spændende specialopgaver inden for bygningsautomatik for en lang række forskellige kunder?
Her i vores nyhedsmodul finder du alle de seneste nyheder fra vores virksomhed.
Sitemap
Johnson Controls

MB Automatik ApS - CVR. 28859902 - Sydmarken 48 - 2860 Søborg - Tlf. 39 66 41 02 - mb@mbautomatik.dk